Véronique Ovaldé: Ingen er bange for folk, der smiler

Bøger > Boganmeldelser

Udgivelsesdato 4. juni 2021

Oversat fra fransk af François-Erik Grodin

256 sider / Vejl. salgspris 249 kr. / ISBN: 978-87-93316-23-2

www.etcetera-forlag.dk

mail@etcetera-forlag.dk

Vi har allerede omtalt et par af Véronique Ovaldés romaner, som forlaget Etcetera har udgivet i dansk oversættelse. Ovaldé er en meget spændende og farverig forfatter, så det er dejligt at se hende så rigt repræsenteret på dansk.

"Ingen skal være bange for folk, der smiler" (og dog) er en roman om en kvinde, der pludselig tager afsted fra Vallenargue i det sydlige Frankrig med sine to piger for at gemme sig i Alsace. I starten ved vi ikke meget om, hvorfor hun gør det, men efterhånden bygges hovedpersonen Gloria op gennem flash-backs til barndom og ungdom, og vi får også et glimrende indblik i de to børn, hvor den ene er i teen-age-alderen, den anden noget yngre.

Hovedpersonen Gloria er vokset op hos sin far, efter at hendes mor har forladt dem med tandlægen! Moderen kunne i øvrigt slet ikke lide Gloria. Faderen dør af lungekræft, da Gloria er 16-17 år, hun forlader sin skole og serverer på en bar/café, som faderens tidligere kompagnon Gio ejer. Hun er god til sit job og befinder sig egentlig godt, indtil Samuel en dag træder i i caféen. Det bliver den store forelskelse, selv om Gio advarer mod ham, da han har et lidt broget liv og ikke det bedste ry. Det går dog fint i starten, og de får en pige sammen, men Gloria er træt af at være husmo, da de venter barn nummer to og Samuel ofte ikke kommer hjem. Det får konsekvenser. Men der er noget eller nogen, som Gloria er bange for. Der må vi vente med at få at vide.

Da vi er ca. midt henne i bogen, bliver historien til en thriller og krimi-roman, hvor vi får klarhed over nogle dødsfald og stadigvæk funderer noget over hovedpersonens karakter og motiver.

Mere vil jeg ikke afsløre, for romanen bliver pludselig meget spændende og er svær at slippe.

Kapitlerne der skifter mellem nutid og fortid, giver en god rytme, for vi bliver for hvert blik i fortiden klogere på hendes reaktioner i nutiden. Sproget er levende og velformuleret med nogle forfatterkommentarer i parentes undertiden, måske for at lette tonen lidt og give den et stænk af humor. I det hele taget boltrer Ovaldé sig i sproget med et rigt og uventet billedsprog.

Gloria er en speciel person, et barn og alligevel som en moderne stærk kvinde, men selv om vi får mange sider af hende belyst, mangler vi måske alligevel lidt af nøglen til ændringerne i hendes karakter efter den anden fødsel. Det skal dog ikke forhindre os i at rose denne fantastiske fortælling fortalt af en sprudlende forfatter.

Hals, juni 2021

Jens Peder Weibrecht