Hélène Lenoir: Lindetræ
Bøger > Boganmeldelser
Forlaget Arvids udsender nu den anden roman af Hélène Lenoir på dansk. I 2014 var det Floden, og nu kommer Lindetræ. Glædeligt at det kan lade sig gøre.
Bogen handler om en familie, der er ved at gå i opløsning, men det er også en lidt speciel familie, der består af Gilles, ugift, i fyrrene, fast arbejde, lidt drikfældig og med et sort livssyn. Han bor sammen med søsteren Sophie der er 38 år, ugift men med en datter, Carole, på 17 år. Sophie har små og dårligt betalte jobs, men har fået taget en eksamen, så hun kan søge bedre jobs. Datteren Carole er flyttet og bor på en kostskole.
Det ligner et fastlåst situation, da huset de bor i, er en arv fra deres mor. Gilles vil gerne beholde det, mens Sophie gerne vil sælge og flytte væk. Carole har allerede taget skridt til at løsrive sig. Sophie og Gilles bliver dog enige om at sælge et stykke af grunden bort. En rig kernefamilie bygger hus og anlægger have ned mod deres hus. De fælder alle træer på nær lindetræet, der står tæt ved det gamle hus.
Den egentlige handling sættes i gang, da gartneren Raash, der på en måde har reddet lindetræet og også føler sig tiltrukket af Sophie, bliver inviteret ind i det gamle hus af Sophie. Der opstår et kærlighedsforhold mellem dem: "hun holdt hænderne foldet mellem knæene for at beherske den rysten, der gennemstrømmede hende ... Han havde set det .., og lagde forsigtigt hænderne på hendes skuldre." (p. 21) De bliver nu ret uundværlige for hinanden og Sophies frigørelse kan begynde.
Der er ikke nogen egentlig hovedperson i bogen, for vi følger Gilles og Hélène i hver deres kamp: han vil holde sammen på familien, men hun vil skabe noget nyt andetsteds, Gilles frygter opløsningen, og ser Sophie og Carole som sammensvorne mod ham, men Sophie kæmper for at udnytte den økonomiske situation, nu hvor en del af jorden er solgt. Samtidig har hun så mange indestængte følelser, der ikke kan trives i huset. Hvorfor er Carole f.eks. pludselig flyttet ? Hvorfor er Gilles som besat af Carole ? Vi får aldrig noget klart svar, men man kan vel nok selv læse svaret ud af de samtaler og tanker som bliver udtrykt. Der gemmer sig også spøgelser fra fortiden fra deres opvækst i huset og deres mor, som altid var syg, og som Gilles er/var særdeles afhængig af.
Hélène Lenoir har en helt speciel fortællestil, hvor vi i samme sætning kan skifte fra den ene persons tanker til den andens blandet med beskrivelser og dialog. Der er også lange monologer, hvor vi trængt dybt ind i deres angst og usikkerhed, forsøg på at forklare og bortforklare, hvad der sker. Der er i det hele taget en tendens tid at sproget kan gå i opløsning sammen med personerne: korte afbrudte sætninger, udbrud, usammenhængende tanker og forestillinger, mens beskrivelsen af lindetræet og naturen i det hele taget står som en samlende modvægt. Det er en stil der overlader meget til læseren at forstå og fortolke, og derfor et det også en meget spændende opgave.
Fremragende oversat af Hans Peter Lund
Den franske titel er "Tilleul"
Jens Peder Weibrecht
Hals, 5. november 2016