Anne-Laure Bondoux: Miraklernes tid - Fransklisten

Aller au contenu

Anne-Laure Bondoux: Miraklernes tid

Bøger > Boganmeldelser




VILD MASKINE
www.vildmaskine.dk

Udkommet 30. marts. 2016
203 sider, vejl. pris: 199,95 kr

Oversat af Niss Stricker

Miraklernes tid-materiale:
http://www.vildmaskine.dk/wp-content/uploads/2014/11/UV-materiale-Miraklernes-Tid.pdf
En herlig bog der med sin fortællers naivitet, ærlighed og humor griber én. Baggrunden er ellers bestemt ikke noget at råbe hurra for, da det er historien om at være på flugt fra Kaukasus til Frankrig gennem krig, terror, sult og umenneskelighed.

Fortælleren er Blaise Fortune og han præsenterer sig således: "jeg er fransk statsborger. Det er den rene og skære sandhed. (p.5). Man bliver jo altid lidt skeptisk, når det således understreges, at det er sandheden, og inden man når bogens slutning, er man blevet ført rundt i manegen nogen gange. Som Gloria, der tager sig af Blaise, ofte siger. "Somme tider er man nødt til at digte lidt for at holde livet ud, ikke?" (p.88).

Blaise starter sin fortælling, da han som syv-årog boede i et boligkompleks sammen med andre flygtninge. Livet her var egentlig godt, for han havde masser af kammerater, fik lidt undervisning og boede sammen med Gloria, der har taget ham til sig. Gloria reddede ham faktisk som baby, da han var i et tog, der blev ramt af en terrorhandling. Blaises mor overgav ham til Gloria, der forsøgte at hjælpe de overlevende. De har ikke kunnet få kontakt til moderen siden. Blaise hedder Koumaïl i Kaukasus, men han har et pas, der beviser hans franske identitet.

Vi følger Blaise og Gloria gennem Rusland og Europa, men ved grænsen til Frankrig er Gloria pludselig væk, og Blaise er nu 12 år og alene. Men som bogens titel siger, er miraklernes tid ikke ovre endnu, så man kan trygt læse videre om Blaise i Frankrig. Rejsen er både fysisk, men også psykisk, fra at være et barn til at blive voksen.

Blaise elsker at høre Gloria fortælle om sin fortid, og om hvordan hun fandt Blaise. Historien er så god, at hun må fortælle den næsten hver dag. På samme måde kan man sige, at Blaise også er en god fortæller. Det er et omtumlet liv på flugt, men der er plads til mange spændende personer, både onde og gode. Glorias og Blaises pointe er, at man skal ikke falde hen i fortvivlelse men "Fortsætte fremad mod nye horisonter" (p. 203)

Frankrig er på en måde det forjættede land, for her er man ikke i krig, men har Eiffeltårnet, Charles Baudelaire og Mont Saint-Michel. Frankrig er menneskerettighedernes land, og det er måske det flygtningen har allermest brug for: at blive respekteret og have sin frihed. Bogens temaer er exilet og flygtningeproblemer behandlet på baggrund af krig, oprørsbevægelser og elendighed, men fortællingen stiller også et alternativ op: åbenhed, håb og kærlighed.

Bogen kan læse af unge og voksne og er stadig aktuel, da de problemer der behandles jo findes stadigvæk.



Jens Peder Weibrecht
Hals, juni 2019


Retourner au contenu