Tahar Ben Jelloun: Søvnløs
Bøger > Boganmeldelser
Udkommer 10. juni 2020
Oversat af Inge-Lise Dalager
232 sider
Vejl. udsalgspris: 278,- kr
Forlaget Arvids
http://www.forlagetarvids.dk/
Man kan lide af mange ting: migræne, manglende rejsning, søvnløshed for bare at nævne de vigtigste lidelser i denne bog, men hvordan kommer man over det? Der gives selvfølgelig mange gode råd om dette, men Tahar Ben Jelloun har virkelig fået fat på det rette middel mod søvnløshed i denne roman: "Jeg har slået min mor ihjel.En sovepude hen over hovedet. Jeg pressede lidt. Hun sprællede ikke engang. Hun holdt op med at trække vejret. Det var det hele. Derpå sov jeg længe og dybt." (p.7). Sådan starter romanen, og det kan få én til at tænke på starten af Camus' Den Fremmede ("Aujourd'hui, maman est morte. Ou peut-être hier, je ne sais pas."). Hos fortælleren i "Søvnløs" er der ingen tvivl om dødsårsagen, og glæden ved endelig at kunne sove overskygger langt den handling der ligger bag. Moderen var jo også gammel og syg, og fortælleren føler, at han er blevet et normalt menneske, der kan sove igen efter lang tids søvnløshed.
Men efter et års tid vender søvnløsheden tilbage hos hovedpersonen, der i øvrigt er drejebogsforfatter. Hvor han før brugte sin fantasi for at skabe værker, har hun nu taget springet fra fiktion til det virkelige liv. Han erkender, at han er nødt til at slå ihjel for at kunne komme af med sin søvnløshed igen. Men hvem skal han tage fat på? Han kommer i tanker om en syg gammel halvsøster som han opsøger. Alt går efter planen og han får atter søvnen tilbage i nogle måneder. Han har tidligere lidt af migræne, som han beskriver meget nøje: "Migræne er ikke en sygdom. Det er en sindstilstand. En forstyrret tilstedeværelse, der kontrollerer hovedet. En slags tortur, en forsmag på det helvede, som religiøse tekster lover de vantro. En dødsstraf." (p. 99) Søvnløsheden er værre og er ofte tæt på at drive ham til vanvid.
Vi følger hans videre forsøg på at få skabt sig flere SBP (søvnbonuspoint), for han bliver klar over, at hvert af hans ofre har en værdi, der holder sig et stykke tid. Samtidig bliver han opmærksom på, at hvis han skal have mange point, skal han finde onde og betydningsfulde mennesker, som han kan hjælpe på vej. Det bliver en både dristig og farlig beskæftigelse, men også noget der sætter adrealinen op. Som drejebogsforfatter har fortælleren også evnen til at fortælle en histoire med spænding og gys, men uden det bliver for uhyggeligt, der er derimod en sort humor der ofte viser sig.
Bogen er skrevet i 44 korte kapitler og en epilog. Mange af kapitlerne fører ikke historien videre men fortæller tit en historie i historien, der ofte giver anledning til en kritik af det marokanske samfunds korruption, dårlige hospitaler, overtro, kriminalitet og mafia, politi samt nogle hug til den radikale islamisme. Fortællerens forbrug og problemer med kvinder spiller også en rolle i hans liv, der har ændret sig meget efter en skilsmisse. Søvnløshed og døden er de centrale emner, for det kan udvikle sig til en sand tortur, når man ikke kan få lejlighed til at synke hen i drømme og lade underbevidstheden råde. "Min underbevidsthed er lige så levende og aktiv som min bevidsthed. Underbevidstheden har ret til at have et område til rådighed, hvor den kan komme til udtryk. Natten og søvnen er dens territorium. Søvnløshed frateger den selve livet."(p. 27).
Bogen er skrevet med et væld af henvisninger til litteratur, film og musik både direkte og indirekte, man har at gøre med en meget belæst fortæller, der ikke uden humor fortæller at en af vejene til at falde i søvn er at læse romanen Dupont er død af Alain Robbe-Grillet. Da han nævner det for ham, bryder han ud i latter og siger "Det er bevis på, at min roman er god, den kan bruges til noget!" (p. 117).
Søvnløs får bestemt ikke én til at døse hen, den er velskrevet og interessant, omend den er lidt løs i sin komposition. En stor bog er det ikke, men meget underholdende. Læs den i de lyse nætter, selv om fortælleren formaner: "Naturligvis kan man være søvnløs en nat uden at få depression af den grund. Hvad gør beboerne i de nordiske lande? De vænner sig til det. Året er inddelt i to: en lang nat og en endeløs dag. Således kan man blive forvirret og synke ned i vanvid. ...Så jeg må genoverveje min begejstring for de nordiske lande." (p. 90)
En fin oversættelse af Inge-Lise Dalager og tak til Arvids for den tredje bog af Tahar Ben Jelloun på dansk