Aloysius Bertrand: Nattens Gaspard
Bøger > Boganmeldelser
Oversat og kommenteret af Mark Holm Møller
Forlaget Multivers
multivers.dk
288 sider
Udgivelsesår 2022
kr. 299, 95
Mange kender uden tvivl Ravels klaverværk Gaspard de la nuit måske uden at vide, at det var inspireret af digte af den franske forfatter Aloysius Bertrand (1807-1841), der ikke er kendt af mange, men som var en skelsættende digter med sin samling, der blev skrevet som prosadigte. Værket nåede ikke at udkomme, inden hans død, men har siden haft betydelig indflydelse på f.eks. Baudelaire. Der har endnu ikke været en komplet oversættelse til dansk, men det er der nu blevet rådet bod på.
Nattens Gaspard - Fantasier i Rembrandts & Callots Manér er et fortryllende, men undertiden lidt svært tilgængeligt værk, så vi kan takke oversætteren Mark Holm Møller for en strålende gengivelse på dansk og ikke mindst for et imponerende fyldigt noteapparat og kommentarer, der åbner for Aloysius Bertrands mange ideer, sprudlende fantasi og hans store litterære og historiske viden.
Nattens Gaspard består af en prolog, hvor mødet mellem Bertrand og en gammel mand i en park i Dijon beskrives. Manden giver Bertrand et manuskript, men er ikke til at finde, da Bertrand vil levere det tilbage. Nogle siger, at det var djævlen. Han beslutter sig alligevel for at udgive det. Bogen har et forord og prosadigte i seks dele og er besmykket med fantastiske illustrationer med værker af Rembrandt og Callot. Et af værkets hovedtanker er netop, at digtekunsten – som det ses i værkets undertitel – sidestilles med malerkunsten.
Der er ca 50 prosadigte normalt meget korte, oftest på en enkelt side, og de veksler mellem scener specielt i Dijon og Paris, men også med afstikkere til Italien og Spanien. En stor del henføres til middelalderens verden, inspireret af Rabelais' groteske værker, men også historiske, komiske, poetiske og satiriske prosadigte bliver vi overvældet af, alle i en stram komposition.
Et par eksempler på starten af nogle af digtene, så man fornemmer diversiteten: Tomlen er denne fedladne, flamske værtshusholder, sjofel og spotsk af gemyt, der hænger rygende i døren, under krostuens ølskilt. (Klør Fem) - De ærværdige skikkelse på den gotiske gobelin, som vinden havde sat i rørelse, hilste hverandre, og min oldefader trådte ind i kammeret, - min oldefader som har været død i hen ved firs år! (Min oldefader) - Tre sorte ryttere, hver med sin sigøjnerske på slæb, orsøgte ved midnatstide at trænge ind i klostret ved hjælp af list. (De sorte ryttere) - Hvorfor puste liv i de ormstukne og støvede beretninger fra Middelalderen, når nu ridderstanden er forsvundet for stedse, sammen med minstrelsangernes musik, sine feers fortryllelser og sine heltes hæder? (Til en bibliofil) - Gæstgivergården tændte, med en påfugl siddende på taget, sine vinduer i den synkende sols fjerne flammer, og stien slangede sig lysende på bjerget. (Alarm).
Aloysius Bertrands værk er en symfoni af ordrigdomme. poetiske figurer og en revolutionær fantasi, der ikke lader sig stække. Det er et fad med alverdens retter, som man har lettere ved at gå til og forspise sig i takket være denne usædvanlige udgivelse. Håber virkelig, at denne smukke samling kan nå ud til mange.
Jens Peder Weibrecht
Hals, 4. november 2022