Fouad Laroui: De nøgne statuer - Fransklisten

Aller au contenu

Fouad Laroui: De nøgne statuer

Bøger > Boganmeldelser


Udkommer 21 januar 2019
Oversat af Simon Hartling
108 sider
Vejl. udsalgspris: 198,- kr
Forlaget Arvids
http://www.forlagetarvids.dk/
Herligt med endnu en bog af Fouad Laroui oversat til dansk! Vi har tidligere omtalt den omfangsrige "Den nytteløse kamp mod verden" der udkom i 2017, men i denne nye bog præsenteres vi for en kort roman, der foregår i Bruxelles.

Bogen begynder med en gåde, som vi i løbet af romanen langsomt får besvaret. Hvorfor går den unge Fatima, dygtig studerende, født i Belgien af marokkanske forældre, pludselig iklædt hidjab kombineret med en sort djellaba? Hun bor ganske vist i Molenbeek, der de seneste år er kommet til at ligne en by i Nordafrika. Det mærkelige er også, at hun hver dag forsvinder fra kvarteret og kommer via en bro til La porte de Flandre og det "belgiske" Bruxelles.

Fatima er en meget smuk kvinde, men hun er træt af at blive betragtet som en krop, for hun er særdeles belæst, som vi ser gennem hendes tanker og citater fra forfattere som Baudelaire og Rimbaud. Hun har dog sat sine studier på pause, for hun har en plan. Hun har altid boet i Molenbeek, men har mødt en afvisning fra sin far, da hun er ved at udvikle sig til en voksen kvinde. Det er slut med at komme tæt på ham. Hendes brødre er flyttet, og hun tager sig nu alene af sine gamle og syge forældre. Mødet mellem de to kulturer forårsager en slags "Orkan i et kranie" (p.13) hos hende. Hvem er hun? Hvor hører hun til? Hvordan finder hun et holdepunkt?
Fatima er evigt træt af mændene i hendes kvarter, men også af mændene i den belgiske del, for de fratager hende hendes behov for frihed og selvstændighed. Planen er altså at hævne sig på mændene! Hun er dog klar over, at hendes holdning også er fyldt med en lang række klicheer og forufattede meninger: "Vi kender ikke hinanden, selv om vi tror, vi gør. Vi taler om hinanden. En form for universel sladder, der valtid rammer ved siden af målet." (p.23).

På turen gennem byen passerer hun hver gang to statuer, hvor den ene nøgen, og hun drømmer om at kunne være sådan: "Byde sig til og vægre sig i én og samme bevægelse." (p.30). Hun får faktisk mulighed for at spille en sådan rolle, da hun efter at have afført sig sin hidjab hos en veninden og iført lette klæder begiver sig hen til en klub, hvor hun danser strip-tease. Hun har kontrol over sin krop og bestemmer beskyttet af glas, mens mændene sidder i små lumre rum omkring hende. Hun drømmer om at slå ejeren af klubben ihjel som en del af sin hævn, men føler også en vis sødme "Som anonym kan jeg beruse mig i frihed og drømme om at gå nøgen rundt i gaderne, gennemboret af blikke ... Findes der en større frihed?" (p.39)

Fawzi er en ung mand i kvarteret, der er faldet for Fatima, og han har planer om at ville fri til hende via hendes far, når han er helt sikker på, at hun er den rette. Han har et middelalderagtigt syn på kvinder og en kommende kone: de skal være tildækkede ude, helst holde sig hjemme og være underkastet manden.Fawsi er ikke specielt religiøs, men hans opfattelser skyldes hans opdragelse og omgivelser. En dag beslutter Fawsi sig for at udspionere Fatima, hvad laver hun dog på sine ture??

Nu vil jeg ikke afsløre mere, men det bliver dramatisk, kan jeg love. En tredje person, der indgår i historien er en journalist, der gerne vil lave et scoop, men hans fremstilling af historien er præget af klicheer, fremmedhad og racisme. Måske karakteristisk for flere andre journalister?

Fremstillingen af de to oplevelser og Fatimas tur gennem byen er fantastisk god, for den afslører mange kulturforskelle og mangel på kultur blandet med sarkasme og humor, der rammer både indvandrerene og belgierne. En del virkelige personer indgår også.

Selv om romanen er ganske kort rummer den mange af tidens vigtige emner. Der er ingen tvivl om Larouis angreb på fundamentalisme, men samtidig afslører han den vestlige verdens blindhed og gemmen sig. Terrorisme? Kvindens identitet, selvopfattelse og kønsroller er et andet emne, som bogen beskæftiger sig med. Er La Porte de Flandre er reel mulighed for at forene de to adskilte verdener eller kan man skabe en ny? Spørgsmål som både Fatima og vi andre burde stille os.

Bogen er smukt oversat og fortjener at indgå i ens læsning.


Jens Peder Weibrecht
Callas, januar 2019


Retourner au contenu