Véronique Poulain: Ordene de ikke siger til mig
Bøger > Boganmeldelser
Oversat af Ann-Jette Caron
ISBN nr: 9788793185258
Udgivet: 23. juni 2016
Sider: 114
Vejledende pris (inkl. moms): DKR 198.00
Forlaget Arvids
En herlig og vigtig bog om det at vokse op med døve forældre og de døves stilling i det franske samfund.
Bogen er en skildring af Véronique Poulains opvækst med en døv far og en døv mor, mens hun selv har sin hørelse. Vi følger Véronique fra hendes tidlige barndom, hvor de bor i samme opgang som moderens forældre. Hendes liv er delt i to : et hvor hun taler og hører og et hvor hun ser og udtrykker sig med hænderne. Det er et problemløst liv i starten, men som Véronique bliver ældre svinger hun mellem en følelse af skam, vrede men også stolthed.
Vi får også fortalt om hendes forældres opvækst. Moderen Josette er født døv, og det samme gælder hendes lillebror Guy. Josette og Guy gifter sig begge med en døv, så Véroniques liv er et liv blandt døve. Heldigvis for hende har onklen og tanten tre børn der alle er hørende, og specielt kusinen Eve er en støtte for hende. Problemerne opstår især, da hun kommer i skolen og skal forklare sine kammerater om sine forældre. Hun møder altid de samme spørgsmål, og det ender med, at hun helt holder opo med at tale om forældres handikap for at få fred. I puberteten bliver krisen størst, og der er nærmest krig mellem dem som Véronique udtrykker det. Men det bliver meget bedre, da hun er flyttet hjemmefra og er blevet mere moden.
Onklen Guy er en vigtig person for hende, da han kæmper for de døves rettigheder og deltagelse i samfundslivet. Det er en vigtig del af bogen også, hvor vi følger udviklingen fra 1970'erne til i dag.
Bogens styrke er især den måde, som den er fortalt på. Det er korte sætninger, små anekdoter, korte kapitler, der ofte er meget morsomme, men samtidig bliver vi slået af skildringen af en verden, som alle ikke nødvendigvis har mødt. Hvordan et barn kan føle sig utilpas, når de døve forældre larmer unødigt uden at vide det. Der er en sjov skildring af morgenen i familien, hvor døre bliver smækket op, larm fra badeværelset, "Der pruttes, smækkes, knaldes, knirkes.." Ikke nemt for Véronique at sove til. Lydene under spisningen er også voldsomme, så hun mister appetitten. Ikke nemt at skulle leve i to forskellige verdener!
Men det er ikke for at beklage sig, at hun har skrevet bogen med stor følsomhed, for hun elsker sine forældre over alt, det er for at vise, at det er vigtigt at være åben af sind i kontakt med dem, der måske er en smule anderledes. Læs bogen og træd ind en anden og ny verden, der kan give stof til eftertanke.
En meget smuk illustration på bogens forside og en levende oversættelse af Ann-Jette Caron er også nogle af bogens styrker. Det skal også lige nævnes, at Véroniques far er med i Nicolas Philiberts dokumentarfilm "Les Pays des Sourds", og at hendes bog har været inspiration for filmen om Familen Bélier. Begge film kan det stærkt anbefales at se.
Jens Peder Weibrecht
Hals, 27/6 2016