Abdellah Taïa: Arabisk vemod

Bøger > Boganmeldelser

Abdellah Taïa, Arabisk vemod

er oversat af Simon Hartling

og udkommet den 2. marts 2016 på forlaget Arvids.

120 sider, vejl. Pris kr.188,-

http://www.forlagetarvids.dk/

Abdellah Taïa : Arabisk vemod, er den anden af hans bøger der er oversat til dansk. Den udkom i Frankrig i 2008 under titlen Une mélancolie arabe.

I den tidligere udkomne "Englene fra Frelsens Hær", (se vores anmeldelse) fulgte vi Abdellah fra hans barndom i Marokko til hans ankomst til Genève, hvor hans fremtid synes at være sikret, men i dette værk går der nogle skår i den fremtid, som han havde forestillet sig. Begge bøger er stærkt selvbiografiske, men skildrer trods alt en slags et ungt menneske, der forlader den arabiske barndom og tro, og som konfronteres med den vestlige verdens begreber og livsstil.

Abdellah skildrer, hvorledes han allerede som dreng blev betragtet som en pige, blev kaldt Leïla, "den lille pige", "dukken", og fremstod på grund af sit ydre som et feminint væsen. Bogen starter med, at Abdellah forvilder sig ind i et fremmed kvarter og et tæt på at blive udsat for en gruppevoldtægt. Den førende dreng, Chouaïb, er på samme tid grusom og forførende, og Abdellah fornemmer både rædsel og kærlighed i forholdet til ham. Denne lidt sado-machistiske indstilling går også igen i andre forhold, som Abdellah beskriver senere. Voldtægten bliver dog ikke til noget, men Abdellah er allerede nu klar over, at han er på forbudt vej. Homoseksualitet er ikke tilladt i Marokko. Fra denne oplevelse i barndommen husker han først kun, at han løb, men efter hvad? Det er resten af bogen en form for svar på.

Næste sekvens er en kærlighedshistorie, hvor han under optagelse af en film bliver forelsket i en filmfotograf. Forholdet holder dog ikke, da fotografen blot opfatter det som et lille eventyr. Abdellah er derimod meget forelsket og må flygte fra det til nogle filmoptagelser i Kairo.

Det er her vi oplever det arabiske vemod, for han kan ikke glemme, han kan ikke føle sig hjemme, hverken i den europæiske eller den arabiske verden og er tæt på at bryde sammen. Han reddes dog til sidst af en jødisk kvinde.

Bogen afsluttes med en skildring af et tidligere længere forhold, hvor vi får følelserne, kroppen, begæret, kærligheden og hadet udviklet på alle tangenter.

Abdellah Taïas bøger rummer selvfølgelig alle de problemer det er at være homoseksuel i den arabiske og undertiden også europæiske verden, men der er mere i dem end det. Det er skildringen af to vidt forskellige livssyn og livsstile, der især for de unge, der er villige til at slække på traditionerne, kan give vældige identitetsproblemer. Hvad sker der der med det arabiske forår, er der en fremtid ? Abdellah Taïas svar er sikkert, at man skal have en drøm, noget at kæmpe for, men man skal samtidig gribe dagen, når den er der og ikke lade sig lokke af tomme fremtidsløfter.

Bogen er skrevet i en meget poetisk og undertidende opremsende stil. Korte sætninger, korte kapitler, ord og enkelte digte. Det er kroppen og kærligheden der er i centrum, men også religiøse toner hviler over værket.

Smukt oversat af Simon Hartling. Dejligt at Forlaget Arvids har villet give os endnu en lille perle.

Jens Peder Weibrecht

Callas, 28/3 2016