Irène Némirovski: Filmfortælling og andre noveller
Bøger > Boganmeldelser
Forlag: Forlaget Chataigne
Udgivelse: 1. udgave, 2019.
ISBN-13: 9788740499100
Saxo.com
Bog, paperback
kr. 209,95
E-bog, ePub
kr. 69,95
Sidste år fik vi et herligt lille værk fra forlaget Chataigne, hvor Anna Højgaard Andersen og Hardy Andersen havde oversat "Ballet" af Irène Némirovsky, så det var med stor forventning, at jeg modtog endnu en oversættelse af hendes værker: "Filmfortælling og andre noveller".
Som sædvanlig indledes bogen med et meget fint afsnit om indhold og forfatter, så man kan med en god ballast gå igang med teksterne, der rummer "Filmfortælling", fylder ca. halvdelen af bogen, mens fire andre noveller udfylder resten.
Irène Némirovsky var meget interesseret i film som medie, og hendes novelle her virker næsten som filmmanus eller storyboard med et kamera der registrerer. Enkeltord og korte sætninger kan angive tid, sted, farve etc. Et eksempel: "Dagen efter. Søen i Boulogneskoven. Søndag. En smuk forårsdag, varm og solrig. Trækronernes susen. Lyden af årer der rammer vandet. Fugleskrig." Senere flyttes vi til nye steder: "Til venstre, bag træerne, passerer de første biler med lys på, skinner et øjeblik, forsvinder igen. Billedet af søen forsvinder. Vi er på markedspladsen ved Portes de Neuilly. Folk glider langsomt fremad, blændede af den skrappe belysning. Børn rider på skuldrene af de voksne. Markedshandlernes reklameråb." Det er en meget spændende ny fortællestil som hun benytter sig af med storbehændighed.
Novellens indhold er i øvrigt også værd at beskæftige sig med, da vi får et billede af Paris i 1920'erne med Éliane, en letlevende kvinde, og hendes datter Anne, som er blevet anbragt på landet hos en tante. Anne er tjenestepige og bliver ikke behandlet særlig godt, så hun stikker af og tager til Paris for at opsøge sin mor, og for at leve et liv i sus og dus. Der er lagt op til en konflikt, for Anne føler sig skidt behandlet af sin mor, der synes at hun har gjort det rigtige og ikke har fortjent dette her, som hun siger. Éliane ønsker bestemt ikke, at Anne skal få et liv som hendes. Der er mange sammenstød og historien peger frem mod en voldsom afslutning. Læs den endelig.
Bogens øvrige noveller er fire små skæbnefortællinger, der kan få en til at tænke på Maupassant, der jo også viser, at livet er omskifteligt, der skal kun lidt til at bringe én i fortabelse eller at redde én...
Irène Némirovskys sprog er ofte meget udtryksfuldt. Her er et par eksempler: "hun mindede om en saftig og stødt fersken overtrukket med sukker og creme, en udmærket ret, om end lidt smagløs, indtil man kommer helt ind til frugtens kerne, denne let bitre mandel som gemmer sig inderst inde." eller "Ved siden af hende stod en ung pige på atten år, hun var kraftig og rødhåret, havde en stor hvid hage som fik hende til at ligne en ko." Der bliver ikke lagt fingrene imellem og de to oversættere gengiver det franske glimrende på dansk. En nydelse.
Jens Peder Weibrecht
Hals, 3. juni 2019