Alice Zenifer: Kunsten at miste

Bøger > Boganmeldelser

Udkommer 14. juni 2019

Oversat fra fransk af Mette Olesen

500 sider / Vejl. salgspris 299 kr. / ISBN: 978-87-93316-19-5

www.etcetera-forlag.dk

mail@etcetera-forlag.dk

Dette er uden tvivl én af de bedste bøger jeg har læst om Algeriet, og om hvordan "les harkis" er blevet behandlet i såvel Algeriet som i Frankrig. Det er et stort værk på mere end 500 sider, men det er mageløst godt skrevet og fortalt.

Forfatteren Alice Zeniter er datter af en kabyler og en mor fra Normandiet, og bogen har uden tvivl mange selvbiografiske træk. Men det er samtidig en skildring ud fra et veldokumenteret materiale, der rækker langt videre end det personlige.

Kunsten at miste starter med en prolog om den unge Naïma, der ofte plages af tømmermænd, både fysisk og psykisk. Der dukker nogle glimt op i et ellers sort hul, som hendes fortid ellers har været for hende. Det er glemte oplevelser fra hendes barndom, og hun reagerer kraftigt på spørgsmålet: "Har hun glemt, hvor kun kommer fra?" (p.10)

Bogens tre store afsnit hedder 1) Fars Algeriet 2) Det kolde Frankrig 3) Der er ingen ende på Paris, og de er alle som titlerne siger, med til at give en både bred, men også personlig skildring af Algeriet og Frankrig fra 1930 til nu gennem de tre generationer.

Fortællingen har tre hovedpersoner Ali, Hamid og Naïma og en række personer omkring dem. Ali er bedstefaderen, der kæmper sig frem til en fremtrædende plads i en lille landsby, men da FLN begynder at starte oprørsbevægelsen, vælger Ali at være på franskmændenes side, mest fordi en anden vigtig familie har valgt FLN. Ali kommer ud af Algeriet i 1962 og næste afsnit foregår som harki i forskellige lejre i Frankrig. Virkelig nogle skrækkelige forhold, der betyder at al agtelse for Ali forsvinder.

Hamid er den mest intellegente af sønnerne i familien med 8 børn, og ham følger vi i hans barndom lejrene og under en senere afstandstagen til familien under sine studieår. Han bliver gift, og de får 4 piger. Hamid vil aldrig tale om sin fortid, og pigerne opdrages til at indgå i det franske samfund. Hamid isolerer sig og vil kun leve i nuet.

En af døtrene Naîma lever sit liv i Paris som journalist og ansat i et galleri. Hun får en dag en opgave i forbindelse med en udstilling med kunstneren Lalla der er kabyler, men flygtet til Frankrig. Naïma har aldrig været i Algeriet og har ikke tænkt meget på det, men nu får hun pludselig behov for at kende sine rødder, også fordi hun er berørt af attentaterne i Paris i 2015.

Hvor er hendes tilknytning? Hvem er hun egentlig? Hun kan ikke få meget ud af sin far Hamid, Ali er død og bedstemoderen har hun svært ved at kommunikere med. Naïma begynder så at skaffe sig materiale om familiens tid i Algeriet, FLN, selvstændigheden i 1962. Hun søger også kontakt til diverse andre familiemedlemmer og folk der har kendt Ali. Alt dette indgår i skildringen af familiens liv, skildret nøgternt med både grusomheder og morsomme episoder. Naïmas søgen efter en identitet driver værket, hun har på en måde mistet den, men hendes kamp for at forstå en række sammenhænge, giver hende en ny.

Alice Zeniter er en mageløs fortæller både når det gælder det dramatiske indhold og skildringen af personerne og miljøerne. Der er plads til både dyb alvor og humoristiske indslag. Endelig kan hun med få ord skabe en poetisk baggrund i beskrivelsen af de steder, hvor f.eks. Naïma kommer: "Det tidlige forårs lys formår at forskønne alt, selv Marne-la-Vallée, som grønnes i vejkantenog skjuler sine parcelhuse bag buske med sarte farver. Den forsigtige sol fremtryller et dirrende, gyldent støv i luften" (p.405) I øvrigt også ros til oversætteren Mette Olesen.

Det er en skildring af kulturforskelle, som Naïma selv møder, da hun tager til Algeriet i 2016, men også af de politiske kampe, behandling af harkierne og hvordan man med fællesskab kan modstå de værste katastrofer og tab af ære, fædreland og identitet. Kulturforskelle og menneskelige skæbner som man sagtens kan jævnføre med forhold i dagens Danmark. Det er en helt unik bog, en bog, der bør vække eftertanke og påvirke.

Skal du have én bog med til at læse i ferien, så skal det være Kunsten at miste.

Jens Peder Weibrecht

Hals, juni 2019