Paul Fournel: Anquetil helt alene
Bøger > Boganmeldelser
ANQUETIL helt alene er endnu en strålende udgivelse fra Den Franske Bogcafés Forlag [bobo]. Sidst læste vi med stor fornøjelse Laurent Fignons Vi var unge og ubekymrede , men denne bog har en ekstra faktor nemlig forfatteren Paul Fournel, kendt fra Oulipo og en række pragtfulde noveller mm.
Anquetil er nemlig Fournels helt især i ungdomsårene, hvor han prøver at leve op til sin helts status gennem sine egne forsøg på at blive en god cykelrytter. Da Fournels far også er bidt af cykelsporten, får drengen lov til at udfolde sine talenter, men må i sidste ende konstatere, at det er ikke som cykelrytter, at han skal gøre sin karriere. Han ser Anquetil live 4 gange og afprøver også nogle af de etaper, hvor Anquetil har brilleret. Ret sjovt at læse om forskellen på en amatør og en professionnel.
Gennem bogen følger vi næsten parallelt Fournels ungdom og Anquetils karriere med nogle af dens store højdepunkter: timerekorden, de fem sejre i Tour de France, Paris-Nice og mange andre, for Anquetil hører til de allerbedste cykelryttere overhovedet. Men Anquetil er også en mærkelig mand, og det er måske det, der tiltrækker Fournel. Anquetil er lidt verdensfjern, skaber distance til de andre cykelryttere og faktisk også til publikum, siger tingene ofte for skarpt og uden særlig kærlighed for sporten.
Bogen er et litterært mesterstykke, for Fournel giver indimellem ordet til Anquetil, så det er hans tankeverden og univers, vi introduceres til: "et hæsligt pas, og jeg var flad. Det føltes som om mine lunger var fulde af bomuld, jeg snappede efter vejret som en fisk, der ligger i græsset." (p.44). Den kan man sagtens følge, når man nu ser Tour de France på TV.
Den store duel mellem Anquetil og publikumsfavoritten Poulidor bliver en stor del af Anquetils liv som cykelrytter, for denne duel kan jo kun fungere via pressen og publikum. De skal begge være til stede for at indtjeningen er stor, for der er ingen tvivl om, at Anquetil og Poulidor begge gerne vil tjene på deres sport. Anquetil er den stærkeste karakter rent psykologisk, mens Poulidor måske er ramt af en række uheld og en dårlig sportsdirektør.
Fournel stiller også spørgsmålet om, hvad der driver Anquetil: Er det toppræstationen?, er det kærlighed til cyklen?, er det pengene?, er det smerten?, er det doping?, er det gavmildhed? Særdeles fine analyser fra Fournels side giver muligvis svar på nogle af spørgsmålene, men noget endegyldigt svar får vi ikke.
Anquetil indrømmer åbent, at han bruger doping, og at det gør alle de andre også. Han punkterer den romantiske ide om den ideelle cykelrytter, der skal være det gode eksempel på selvopofrelse. Debatten og kontrollen kører jo stadigvæk, så det er interessant at følge den altid irriterende Anquetil, der ikke var bange for at sige tingene som de var. Han nægtede at gemme sig bag et falsk slør af bedrag.
Bogen rummer også en række portrætter af store cykeltalenter som Jean Stablinski, Darrigade, Geminiani, Poulidor, navne som Jørgen Leth hver sommer nævner under Touren. Nogle af dem bliver nære venner med Anquetil, andre foiretrækker at holde afstand.
Sidste del af bogen tager fat på Anquetils privatliv og viser en lidt anden version af personen, men døm selv.
Fignons bog og bogen om Anquetil er bestemt en god og nødvendig læsning,, inden vi snart skal til at følge Tour de France 2018. Begge bøger er strålende oversat af Jesper Tang.
Callas, 26/3 2018
Jens Peder Weibrecht