Lucie Rico: Den vakuumpakkede kyllings kaglen - Fransklisten

Aller au contenu

Lucie Rico: Den vakuumpakkede kyllings kaglen

Bøger > Boganmeldelser




Udgivelsesdato: 28.9.2023
Oversættelse: François-Eric Grodin
1. udgave / 228 s. / ISBN: 978-87-93316-27-0

249, - kr

www.etcetera-forlag.dk
En ret usædvanlig titel på en roman men den viser sig ved læsningen at være helt korrekt, for der er noget om snakken, at man kan høre den vakkuumpakkede kylling kagle!

Det er flot at vi nu på dansk i en flot oversættelse kan læse en roman, der i Frankrig i 2020 vakte en del røre og var starten på en karriere for forfatteren Lucie Rico.

Romanen handler om Paule, der vender hjem til familegården, da hendes mor dør. Moderen, der er en barsk dame, har specialiseret sig i at opdrætte kyllinger. Paule har ikke helt moderens ufølsomhed ved at slagte kyllingerne, så for at lindre skylden over at have slagtet sine kyllinger, før hun sælger dem på markedet, begynder hun at skrive små personlige biografier om dem.

Det viser sig at blive et rigtigt kommercielt aktiv, som skaber uro blandt landsbyens andre handlende. Da en supermarkedsejer, Fernand, kontakter hende, bliver der mulighed for øget salg. Omfanget af denne succes får dem dog gradvist til at bevæge sig væk fra det oprindelige mål: slagtedyrs trivsel og respekt.

Især i første del, hvor vi følger Paules forsøg på at skabe et godt liv for sine kyllinger og skabe en kontakt, vrimler det med sjove situationer og skægge påfund. Hun laver f.eks. legetøj til dem, lader dem komme ind i sit hus, læser højt for dem, hælder spiritus i deres vandtrug plus meget mere. Men det er selvfølgelig hårdt for hende at skulle tage afsked med dem så hurtigt, så biografierne og skrivningen af dem giver hende en afstand til hendes situation, men dø skal de jo og måden hun afliver dem på, giver hende også en vis tilfredsstillelse.

Bogen rummer også en særegen kærlighedshistorie mellem Paule og hendes fyr Louis. Paule har været nødt til at forlade deres bylejlighed og tage ud på familiegården ved moderens død. Vi føler spændingen mellem arv og det, vi gør med den. Paule passer ikke længere helt til livet på landet. Det er meget smertefuldt at føle sig som en outsider til det sted, hvor man voksede op. Men hun har også svært ved at flytte tilbage til byen og livet med Louis. Hendes liv har fået en anden mening.

Landet skulle være et udtryk for autenticitet, men vanskeligheden kommer til at bestå i, hvordan man skelner mellem marketing og autenticitet. Paule opfatter sine kyllinger næsten som mennesker, og de medarbejdere hun ansætter til at skrive biografier sidder som kyllinger tæt sammen i et open space kontor.

Denne bog stiller spørgsmålstegn ved sammenhængen mellem det, vi indtager, og det, vi producerer. Vi træffer alle konstant aftaler med vores samvittighed: blev dette tøj lavet af overudnyttede børn? Er disse kyllinger opdrættet i bure? Hvad skal vi gøre med vores værdier i forbrugersamfundet, hvad gør systemet ved individet?

Alle de overvejelser omkring disse forhold ses gennem Paules øjne, som begynder at skrive disse biografier på en håndværksmæssig måde. Hun er fanget i denne dissonans fra starten: hun hylder de kyllinger, som hun vil slå ihjel. Denne spænding øges, indtil hun bliver ude af stand til at skelne: hun ser mennesker som dyr, dyr som mennesker.

En god og interessant bog, der fører os fra det komiske til det tragiske og viser os det samfund vi lever i.


Callas, 19. oktober 2023
Jens Peder Weibrecht


Retourner au contenu