Kaouther Adimi: Sten i min lomme
Bøger > Boganmeldelser
Udkommer 20. juli 2018
Oversat af Ann-Jette Caron
146 sider
Vejl. udsalgspris: 218,- kr
Forlaget Arvids
http://www.forlagetarvids.dk/
Første bog af Kaouther Adimi på dansk og forhåbentlig ikke den sidste, for Kaouther Adimi er én af den store gruppe af nye forfattere fra Algeriet, som for alvor er ved at slå igennem. De skriver på fransk, har ofte studeret i Frankrig eller bosat sig der. Det giver dem mulighed for at sammenligne to lande og to kulturer i et sammenspil, der fører til større forståelse.
Fortælleren i Adimis bog er en ung kvinde, der har forladt Algeriet som 25-årig, har fået arbejde på et forlag for børnebøger, bor alene i en lille lejlighed, har få venner, men nyder alligevel livet i Paris. Hun er nu ved at være 30 år, og da hendes mor ringer og siger, at nu skal hendes lillesøster forloves og giftes, bryder hendes nye verden sammen. Der er 30 dage til lillesøsteren skal forloves, og vi følger nu fortællerens overvejelser og samtaler med moderen blandet med minder fra ungdommen, og de gange hun har været i Algeriet. Hendes dagligdagsliv og drømme i Paris bliver fortællingens ramme.
Jeg er skræslagen ved tanken om at fejre min tredive års fødselsdag uden en ring på venstre ringfinger...Ægteskabet ændrer livet. Min mor foragter gammeljomfruer. Det gør jeg også, hvis jeg skal være ærlig. Jeg forestiller mig dem som kvinder med tomme kroppe og intetsigende ansigter. De er nyttesløse... En hvilken som helst mand i sin seng er bedre end ingen mand. (p. 47-48)
Hun har fået noget at tænke på og støtter sig til den hjemløse Clothilde, der insisterer på at blive kaldt frøken, men både hende og en veninde får pludselig også kærester. Fortælleren må ty til de minder fra Algeriet som barn og ung, hvor livet var usikkert på grund af borgerkrigen. Men det var en tid, hvor de unge piger skulle sørge for at være pæne piger. "Ethvert forhold mellem en mand og en kvinde skulle sigte mod den ultimatve triumf: en vielsesattest" (p. 49). Vores fortæller føler, at hun befinder sig lige præcis mellem de pæne piger og de andre. Hun følger pænt islam-undervisningen, men lakerer sine negle. Hun får en skarp påtale af skolen, da hun afleverer en stil med konklusionen: "Ligheden mellem kønnene eksisterer ikke. (p.59). Algeriet bliver i denne perioden et land, hvr man skal holde sin mening for sig selv, hvis man i det hele taget har en. Friheden til at bestemme over sig selv, finder hun i Paris.
Kaouther Adami har en fortryllende måde at fortælle sin historie på. Vi har små korte kapitler fyldt med de oplevelser, hun har, og de tanker hun gør sig. Skal hun selv tage et initiativ til at få en mand eller skal hun trøstespise foran fjernsynet. Skal hun evt. være så modig, at hun lever sit eget liv? Flere kapitler er blot en enkelt sætning: "Clothilde har ret, når hun taler om små perfekte øjeblikke." (p. 119), men de rummer hendes aktuelle situation og sindsstemning, hvad enten den måtte være opmistisk eller nedslået.
Der skildres selvfølgelig en række triste og hårde begivenheder i hendes liv, men altid med en gnist af humor ofte sort humor. En dag skal hun have lidt pedicure og sidder sammen med 6 andre kvinder. Beskrivelsen af dem er præcis og morsom og konklusionen er: "For mange kvinder samlet på ét sted uden en mand er lig med højt niveau af ondskabsfuldhed." (p. 42) Selv om situationen er tragisk, for fortælleren er den eneste, der ikke har ring på lillefingeren, så har hun alligevel sin måde at opleve det på. Der er mange tilsvarende passager, der giver os en munter indgangsvinkel.
Velskrevet beretning om mødet mellem to verdener, de moderne og gamle værdier, individ kontra familie, kvinden kontra manden. Kaouther Adimi har rigtig godt fast i sin fremstilling og giver os meget stof til eftertanke.
En veloversat bog, der er værd at læse, som en indledning til at lære et spændende forfatterskab at kende.
Jens Peder Weibrecht,
Hals, 19/7 2018