Antoine Blondin: På Touren - beretninger fra Touren 1955-1978
Bøger > Boganmeldelser
Oversat fra fransk af Peer Bundgaard
168 sider
Udgivelsesdato 14.07.2020
Pris: 249,95
Forlaget Bobo
Den Franske bogcafes forlag
Fiolstræde 16
1171 København K
tlf 23 98 42 86
denfranskebogcafesforlag@gmail,com
Ja, det er forfærdeligt! Her plejer man at være klistret til skærmen for at følge Tour de France, og så er det foreløbig udsat, og hvem ved måske bliver det aflyst.
Så er det godt at Den Franske Bogcafés Forlag Bobo fortsætter deres serie af bøger om touren og om berømte cykelryttere. Det er den femte af slagsen og denne udgivelse er forfatteren og jounalisten Antoine Blondins På Touren, der afspejler hans beretninger fra en periode fra 1955 til 1978, mere end 500 etaper har han overværet og han er en sand Tour patriot.
Blondin skriver om perioden, hvor det var avisartikler, der var det centrale medie for at følge Touren, ikke som nu hvor TV og Internet har overtaget og udvidet reportagerne om Touren.
Det afspejler sig også i hans måde at skrive på, for det er jo et epos på linje med Homer og de islandske sagaer, det er reportager om cykelløb, men i højere grad om menneskets kamp for at overgå sig selv, de storladne følelser mellem deltagerne, der sætter hinanden på prøve og ikke viger tilbage for grusomme hævntogter. Der er også hos publikum en tendens til at se helte og skurke.
Blondin kommer hele vejen rundt om løbets deltagere, både hjælperytterne og de store helte som Louison Bobet, Anquétil, Poulidor, Mercx og Bernard Thévenet for blot at nævne et par stykker. Der er også plads til en række sjove, dramatiske og usædvanlige oplevelser. Et kapitel om fejebladet, den bil der samler udgåede ryttere op, er både grum og tragisk "Dens indre minder om et salatfad og lugter af razzia, kranke skæbner, fugtigt mørke... Man har alverdens tid til at tænke på sin skæbne, når man er landet på fejebladets fugtige stråleje." (p. 63)
For Blondin har Touren udviklet sig fra 1903, hvor den startede i hvad han kalder Middelalderen frem til Hinault som han kalder renæssance-menneske. Der er de groteske historier fra den tid, hvor løbet blev kørt om natten og uden service-biler til den mere moderne form, hvor der er dannet hold med en streng struktur. Undertiden kalder Blondin det for familier, hvor sportsdirektøren er faderen.
Karavanen, der har udviklet sig til en gigantisk reklamekaravane før rytterne kommer, er en del af Tourens succes. Den betaler til Touren og underholder det store publikum der trofast står ved ruten mange timer førend rytterne suser forbi. Der bliver kastet masser af reklamematerialer fra de meget sofistikerede reklamerbiler, så lidt har man altid med hjem.
Selvfølgelig omtaler Blondin den tragiske hændelse på Mont Ventoux, hvor den unge englænder Simpson døde, og han må tage stilling til doping. Hans indstilling er klar, men samtidig ser han det også som et udtryk for, at nogle vil overgå sig selv mere end egentligt at snyde sig til en sejr.
Vi kommer langt omkring i disse fortællinger, og det kan godt være en trøst, når vi nu ikke kan se løbet som vi plejer. Det helt store ved bogen er Blondins måde at fortælle og skrive på med nogle fantastiske billeder og udtryk. Her er et enkelt eksempel: "Det, man skal se for sig, er et vidtåbent landskab, hvor bjergstrømmene synes at hænge som tråde af savl fra kløfternes vige, en provins med landsbyer, der pludselig opdages i bjergvæggenes folder, uden andet tegn på liv end en sjælden skorsten, der ryger fra et stråtag som en cigaret i en stakkels mands overskæg." (p.126) Blondins sprog kan få os til at se de scenarier for os som skærmen plejer at vise, et sprog som Jørgen Leth har forsøgt at efterligne uden at nå et helt så sublimt niveau.
Læs denne prægtige bog i Peer Bundgaards fine oversættelse.
14. juli 2020
Jens Peder Weibrecht
Hals