Christine Angot: En uges ferie - Fransklisten

Det er måske mest det sidste der er tale om her, men en modbydelig oplevelse, for bogen starter lige på og hårdt med en far, der misbruger sin egen datter på den mest undertrykkende måde, som man næsten kan forestille sig. Det varer lidt, førend det går op for læseren, at det er far og datter, for de skildres klinisk som "han" og ""hun", først da han siger: "Sig, jeg elsker dig far", og hun adlyder ham, bliver vi helt klar over hvad der foregår.

Faderens seksualtrang er enorm, og vi får skildret i meget klare detaljer, hvad han forlanger af hende flere gange dagligt. I seng, i bil, i skriftestol, på toilet, ja der er mange varianter. Han har dog lovet hende, at han ikke vil tage hendes mødom, for den skal gemmes til hendes første kæreste, men han kan da sodomisere hende.

Det er en underlig kort fortælling om et forhold mellem en far og hans datter, der er løbet helt af sporet. Hvorfor accepterer hun det, hvorfor flygter hun ikke? Det gør hun ikke, for hun elsker en anden side af ham. Han er dybt intellektuel og meget belæst, og han kan forklare hende alverdens ting, som hun ikke aner noget om. Hendes dannelse er på et lavt niveau, men hendes trang til at vide og læse er stor, så her kommer han ind som den gavmilde giver. Han tager hende om med på Michelin-stjernerestauranter, behandler hende som en kvinde, men samtidig kan han blive bidende hård, hvis hun ikke makker ret. Han truer flere gange med at afkorte ferien, hvis hun ikke lever op til hans krav. Feks. glemmer hun en dag at sætte mælken tilbage i køleskabet, og det kan han ikke acceptere - hun kan pakke sine ting og tage hjem. Pigens følelser hører vi ikke meget om, men vi kan følge hendes blik, der forsøger at fortrænge, hvad faderen foretager sig med hende, ved at se på værelsets møbler, genstande, farver etc. Hendes bøn om at deres kærlighed kan eksistere uden den fysiske nærhed, accepterer han i første omgang, men det holder ikke længe.

Christine Angot er en kendt forfatter i Frankrig, og det er dejligt, at hun nu kan læses på dansk, i en i øvrigt glimrende oversættelse. Hendes forfatterskab er præget af meget  personlige og selvbiografiske oplevelser, som hun skildrer fra forskellige synsvinkler. Det er ofte stærkt provokerende, og denne bog balancerer på kanten af pornografi. men det er uden tvivl et offers forsøg på at kaste skammen af sig og vise, hvem der er den skyldige. En stærk roman om kærlighed og incest.

"En uges ferie" udkom i 2012 i Frankrig under titlen "Une semaine de vacances" og vakte en del skandale. Den fik tildelt le prix Sade, men den nægtede hun at modtage, da hun ikke mente, at hendes roman passede ind i Sades univers. Her i 2015 har hun udgivet "Un amour impossible", hvor blikket er rettet mod hendes mor, hendes opvækst i 60'erne og de psykologiske og følelsesmæssige følger af faderens handlinger. Den fortjener også at blive oversat!

Jens Peder Weibrecht

Callas, september 2015