Olivier Haralambon: Rytteren og hans skygge
Bøger > Boganmeldelser
Oversat fra fransk af Peer Bundgaard
144 sider
Pris kr. 249,95
Forlaget Bobo
Meget à propos de kommende uger med Tour de France udsender forlaget Bobo - den Franske Bogcafés Forlag - endnu en bog om cykling efter de dejlige bøger om Laurent Fignon og Jacques Anquetil.
I "Rytteren og hans skygge" er det en forholdsvis ukendt cykelrytter, der ser tilbage på sin karriere, men med et budskab om at ville vise os, at cykling er andet end resultatlister, det er en livsstil og en leveform, der har sit eget univers. Haralambon opnåede aldrig de helt store resultater, men hans udvikling til at blive cykelrytter og hans fremstilling af cykling ikke blot som en sport, men som en stræben efter at nå det ideelle, en mening med tilværelsen og cykelsportens fortryllelser og mysterier får vi i denne bog adgang til.
Han blev selv grebet allerede som ret ung, og da han får sin første racercykel behandler han den som en kæreste, og der opstår næsten et erotisk forhold, når han kærtegner sin cykel, som han kender i alle detaljer. Faktisk sker der det, at han optager cyklen i sig, og den opsluger ham. Det bliver ét væsen eller en rytter med sin skygge. "Jeg har klemt disse plastikflasker som sukkerklæbrige bryster (p.21) - Cylen er ikke et valg. Den sætter sig igennem ligesom begæret og kærlighed (p. 25)".
Man kommer dybt ind i en cykelrytters psyke og krop, og kan føle det enorme forarbejde, der er for at kunne præstere. Det er ikke kun den hårde op ogslidende del, men også et helt andet blik på verden og på naturen han får del i. Men cykelrytteren bliver også del af en gruppe og især kapitlet om "Uhyret" er formidabelt skrevet. Uhyret er lig med feltet, der kan indtage forskellige former alt efter vejret og vejforhold. Det har en elasticitet og styrke, hvor individet nærmest forsvinder, til vinderen af løbet bliver som slynget ud af feltet og først over målstregen.
Doping er også et emne, som han tager op, men også her ser vi en forståelse for rytterens fristelser og får beskrevet en tur på amfetamin, hvor rytteren nærmest føler at han svæver og nærmer sig himlen, nåden og lyset., når alt sættes på spil. Vi fascineres af "dem, som smider ikke mindre end deres krop, for det, som de forfølger, har ingen pris" (p. 100).
Begrebet skønhed inddrages ofte, for er den bedste rytter ikke også den, der har den smukkeste og mest elegante stil. Interessant sammenligning mellem idealet Contador og Froome, der er alt andet end køn at se på. Men har han alligevel ikke en form for skønhed? Bedøm selv i årets Tour.
Olivier Haralambon er også filosof og akademiker, og det kan aflæses i hans ofte indviklede og poetiske måde at skrive på. Bogen er ikke på mange sider, men tit må man tage tilløb flere gange for at få helt fat på hvad han mener. Vi får citater af diverse filosoffer og henvisning til kunstværker, der udvider cykelsportens område og cykelrytterens indsats til et helt andet niveau. Der er et veludviklet billedsprog til beskrivelse af løbene. Her er et eksempel fra beskrivelsen af en rytter i Paris-Roubaix-løbet: "Hans ansigtstræk forsvinder under en tyk skorpe af gråt mudder, hans øjne ligner to huller fulde af æggehvide og hans mund en brønd af ekstremt lyserødt, fugtigt og obskønt kød, hvor der mellem to udåndinger sikkert lyder en jamren, som kun han kan høre, midt i rystelsernes storm, midt i de brøl og det mundvand, han får slynget i ansigtet. "(p.55) - her må selv Jørgen Leth komme til kort og tak til oversætteren.
Et andet kapitel som jeg også synes meget om er slutkapitlet om "Den gamle", der har viet sit liv til cykling, og som bliver ved at deltage i klubbens løb, selv om hjerteproblemer burde have holdt ham fra det. Han får en smuk skæbne. Haralambon har selv passeret de 50, men cyklingen kan pludselig gribe ham, så han må afsted. Eller når han vågner som efter et mareridt og mærker sin krops forfald: "Jeg er lige ved at græde, men efter at have sundet mig over opvågningen, kan jeg mærke ham, hvorledes han igen indtager sin plads her... Han lægger sig til rette, og jeg synker igen ned i fraværet, tillidsfuld. Rytteren i mig er et aftryk. Så dybt, at skulle kroppen smelte bort, ville det stadig være tilbage." (p.132). Smukt skrevet!
En bog, som man absolut bør læse som et glimrende akkompagnement til årets Tour.
Jens Peder Weibrecht
Hals, 6. juli 2018