Célia Houdart: Carrara
Célia Houdart – Carrara
Oversat af Sofie Vestergaard Jørgensen
(Forlaget Etcetera)
Når man læser titlen "Carrara" , tænker jeg straks på marmor, marmor af den bedste slags, og man bliver heller ikke skuffet, når man læser i denne roman, der er oversat til dansk af det nye forlag Etcetera, der gerne vil give nyere franske forfattere en chance med en dansk oversættelse.
Det er en kort roman med meget fortættede kapitler i en minimalistisk stil der får én til at tænke på Helle Helle: det væsentlige er ikke det der står skrevet, men det der er omkring. Stilen er kortfattet, præcis og i et sikkert styret forløb, der ikke i sig selv er en vigtig del i romanen.
Sten, marmor og nogle forskellige personer spilles gennem romanen ud mod hinanden, hvem er levende, hvem er død? Vi er i Pisa i 1995 og følger en familie med moderen Marian der er dommer, faderen Andrea der er en arbejdsløs akademiker og datteren Lea, der gerne vil være billedhugger og som arbejder i et værksted i Carrara. Historien inddrager også en Marco Ipranossian, der har været i fængsel i tre år, anklaget for et røveri mod en politikommissær.
I meget korte kapitler skifter vi mellem disse personer og deres liv skildret i en meget nøgternt og minimalistisk stil, men hvad er det der sker når de skal krydse hinandens skæbner? Hvad er det der binder historien sammen? Det er sten, smykke og marmor der på én måde karakteriserer personer og handling. Vi kan mærke et ubehageligt pres på retsvæsenet, er han skyldig eller ej? Er der en lille forelskelse på vej? Hvordan fungerer familien? Det er alt sammen sat ind i en nøgtern observation, næsten filmisk, der overlader de store konklusioner til læseren.
En meget velskrevet historie af en forholdsvis ny fransk forfatter, der til fulde behersker sin stil og giver os en god oplevelse. Oversættelsen er præcis og sproget hænger fint sammen.
Der er i høj grad ros til et forlag der vil gøre noget for den nye franske litteratur.
Læs mere om forlaget her.
Jens Peder Weibrecht
Hals, 10/9-13
