Liliana Lazar: De befriedes land - Fransklisten

Bogen foregår i Moldavien i byen Slobozia (af verbet befri, udfri, frigøre) og i skovområderne omkring byen, hvor også en sø, som kaldes Løvekulen, indtager en central placering i beretningen. Søen hed tidligere Tyrkergraven, da en række tyrkiske soldater blev druknet der efter et slag. Søen er i folketroen blevet hjemsted for moroïrer ("levende døde"), der kan ramme levende med onde øjne og gøre dem syge. Landsbyens beboere holder sig derfor væk fra søen. Når nogen nærmer sig, sker der ofte noget meget ubehageligt.

Det er disse landsbyboeres liv, der skildres i dette særdeles afsides område i perioden med Ceausescus diktatur og i årene efter revolutionen i 1989. Det er den lille historie i den store, hvor man ofte føler sig sat mange hundrede år tilbage, selv om de ting der fortælles er ganske nylige.

I 1965 tager Ceausescus magten og samme år dør en tidligere minearbejder Tudor Luco i søen. Folk tror, at han er druknet efter en heftig druktur, men vi får senere berettet, hvorledes Victor, der er Tudors søn, har dræbt ham med hjælp fra søen! Tudor er nemlig en hustyran af de værste. Han tærsker Victor og også sin kone Ana, mens datteren Eugenia slipper. Familien er ikke velset i landsbyen, da de er fremmede, der er flyttet hertil efter Tudor har mistet et ben ved en arbejdsulykke i en mine. De er også henvist til at bo i et isoleret hus i skovene.

Victor betror sig til sin mor og søster, og de beslutter sig til at skjule ham og forhindre, at han bliver anholdt. De får også hjælp af den lokale præst, der kæmper mod Ceausescus styre, der næsten forbyder religion, og som brænder religiøse bøger. Victor skal i sit skjul skrive kopier af religiøse bøger, som præsten så kan give videre. Præsten bliver imidlertid anholdt og grusomt tortureret, men har han sladret ? Det overlader jeg til jer at finde ud af. Men jeg kan dog godt afsløre, at der kommer flere mord, mystiske hændelser og en meget overraskende slutning.

Det er en meget usædvanlig bog, da den på en gang er en roman med nogle få personers liv i et samfund præget af frygt, hvor tro og politik først er modsætninger siden samarbejdspartnere. Den kan således læses som en roman om Rumæniens seneste historie, men også om hele den mystik og folketro som befolkningen i de øde områder bærer med sig i deres yderst fattige vilkår. Området, vor romanen foregår, ligger ikke langt fra Draculas slot, og man kan ofte få associationer til Edgar Allen Poes dystre noveller under læsningen.

Den kan måske være i genren den fantastiske roman", men det er også en kriminalroman, der næsten berører eventyrgenren.

Bogen er usædvanligt godt skrevet og komponeret. Hvor man lige tror, at man ved, hvad der vil ske, overraskes man. Hovedpersonerne er skildret i al deres forskellighed, naturen, her især skovene og søen, bliver på mange måde levendegjort, men mystisk. Der er væsner i bogen, der ikke er rigtige mennesker, men som er mget aktive og en del af befolkningens liv.

De befriedes land fik en række priser efter sin udgivelse i Frankrig, og det bør den bestemt også have i Danmark, for det er virkelig et værk, der spiller på mange tangenter, og som fortryller sin læser.

Solid oversættelses ved Inge-Lise Dalager.

Jens Peder Weibrecht

Callas, 26/4-2016