Sylvie Bocqui: Uendelig muslinger
Bøger > Boganmeldelser
Forlaget Etcetera præsenterer endnu en bog af Sylvie Bocqui. Efter romanen En sæson får vi her Sylvie Bocquis første bog, der udkom næsten 10 år før En sæson. Det er en smuk tanke at give os lejlighed til at lære hende at kende også på den måde, for her er der ikke tale om en roman, men snarere en række barndomsbilleder med et meget overraskende og ofte meget poetisk sprog.
En bog med mange korte afsnit, hvor vi gennem en lille piges tanker får afdækket en lidt grum skæbne.
Den unge pige omtales som "den lille", og vi er ikke helt klar over, hvad hun egentlig hedder, men nærmere hvad hun gerne ville hedde.
Et stort tab i hendes barndom er at miste bedstemoren, der har betydet meget for hende.
Det er gennem barnets iagttagelser, hendes fantasi og barnlige spørgsmål til en ofte absurd verden, der holder én fanget gennem de små afsnit. Vi føres langsomt rundt i hendes verden, der efter bedstemorens død, ikke har været præget af den store omsorg fra forældrenes side. "Den lille elsker sin mor uhæmmet, ligesom hunde elsker mennesker, der afviser dem."
Meget skarpt skrevet med overraskende billeder og et sprog der trods sin kortfattethed rummer et helt univers. Det univers som forfatteren genskaber gennem en lille piges sprog og smerte. "Hun er lille, men hun opmagasinerer ... hun opmagisinerer, indtryk, indre billeder, og en dag bliver hun stor, og god til at skrive stil." Her får man indtryk af, at det er forfatteren, der her får udtrykt de indestængte oplevelser og tanker, som hun har med fra sin barndom. I prosadigtformen får vi adgang til barnets oplevelser, men også gennem forfatterens bearbejning en direkte adgang til hendes sind og tanker. Vi er undertiden i barndommen, undertiden i den voksnes verden. Det er på en gang naivitet og skarpsynethed. Oplevelser og sprog, der er udtrykt gennem små episoder, sætninger og historier, der viser, at den lille pige rummer den kærlighed, som forældrene mangler.
Hans Peter Lunds oversættelse rummer fine præcise gengivelser af den franske tekst og sproglige blomster.
Bestemt et værk der værd at kaste sig over.
Også stor ros til forlagets nye omslag, det er smukt lavet og meget indbydende.
Jens Peder Weibrecht
Callas, februar 2016