Marie-Hélène Lafon: En søns historie
Bøger > Boganmeldelser
- 229,00 kr inkl. moms.
Oversættelse: François-Eric Grodin
Udgivelsesdato: 19.4. 2022
1. udgave / 160 s. / ISBN: 978-87-93316-25-6
Forlaget Etcetera
mail@etcetera-forlag.dk
etcetera-forlag.dk
Marie-Hélène Lafons nyeste roman blev for nylig kåret til Prix Renaudot 2020, og det er i høj grad fortjent. Tidligere har jeg med stor fornøjelse og udbytte læst hendes tidligere romaner og en novellesamling, der fik en Goncourt-pris for årets novellesamling. Det er derfor en stor glæde at kunne læse hende på dansk i Forlaget Etceteras fine udgave.
Det er en forfatter som jeg sætter meget højt. Hun skriver meget om forholdene på landet, i Cantal især, og har en evne til at fortælle en historie og skildre mennesker, så man kommer helt tæt på. Hendes sprog er desuden gennemarbejdet og smukt. Hun er ikke bange for at kaste ledetråde ud, som man som læser skal få øje på for at få styr på udviklingen i romanen. Hun elsker desuden at inddrage sproget og sproglige mønstre i sin historie. Alt er fint kommet med i denne solide oversættelse.
I denne roman er det historien om André, der ikke kender sin far og kun sparsomt ser sin mor Gabrielle, der har overladt sønnen til sin søster Hélène og hendes mand Léon. De bor i Figeac og Gabrielle flytter til Paris.
Vi får i starten af bogen at vide, hvordan André er frugten af et forhold mellem Gabrielle og en meget yngre ung mand Paul Lachalme. Hun er sygeplejerske, han er på kostskole på et gymnasium og kommer fra en fin familie. På trods af aldersforskellene finder de sammen, men holder det skjult.
Bogen er ikke kronologisk bygget, men alle kapitler har en dato som titel. De dækker tiden fra 1908 til 2008 og følger tre generationer og to familier. Opbygningen er genial, for vi må efterhånden selv prøve at få stykket historien sammen om sønnen André der ikke har en far. Vi får dog afsløret mere og mere også omkring, hvad der skete med Pauls tvillingebror Armand i 1908.
Vi kommer rundt i Frankrig fra Figeac, Aurillac, landbyen Chanterelle i Cantal og endelig til Paris, men skildringen af familien er først og fremmest en historie om livet på landet, i provinsen, i kontrast til storbyen som Gabrielle kommer til at repræsentere i sin gådefulde fremtoning og sit mystiske og skjulte væsen.
For André er det et indre sår, at han ikke ved, hvem der er hans far. Gabrielle fortæller ham det, da André bliver gift med Juliette. Men formår han at give sig til kende over for ham? Det må I selv læse om.
Det handler på mange måder om at turde se både frem og tilbage. Det kan give sorger at se tilbage, men også en tomhed, hvis man kun projicerer sig fremad. Fortrængninger er ikke altid af det gode. Mesterligt fremstillet i bogen.
Kan stærkt anbefales!
Hals, 3. maj 2022
Jens Peder Weibrecht