Bernard Quiriny: Drabelige fortællinger
Bøger > Boganmeldelser
Den Franske Bogcafés Forlag Bobo udsender den 10. november 2017 en novellesamling af den belgiske forfatter Bernard Quiriny. Novellesamlingen er oversat af Nils Voisin Schultz.
Det er et meget fint initiativ fra Bobo at udsende denne lidet kendte forfatter på dansk, og det må siges at være et meget heldigt valg at starte med denne novellesamling: Drabelige fortællinger.
Der er tale om i alt 21 noveller, der nærmest tilhører genren sort surrealistisk humor, der dog også indirekte slår ud mod vores moderne samfund. Han må have set godt på landsmandens Magrittes billeder, for hans fantasi er bestemt på samme niveau. I visse af historierne kommer han også tæt på at ligne vores egen Svend Aage Madsen.
Der er flere af novellerne der er kædet sammen ved at have samme person eller tema. Det drejer sig "Rundrejse i Amazonas" der har fire historier. Det er "videnskabelige" undersøgelser af forskellige stammer med mærkelige tendenser: én stamme graver huller, en anden stamme lever en dag ad gangen og skifter hver dag ægtefælle og børn, en tredje vælger at leve som blinde og endelig er den fjerde stamme kendetegnet ved, at de begynder at grine når der tale om sex, og når de har samleje. Man kan godt fornemme, at det er de klassiske rejsefortællinger, der her bliver lavet sjov med. Og det er faktisk særdeles sjovt og godt skrevet.
Der er tre noveller om Doktor Hampstads patienter, hvis sygdomme er mildest talt mærkværdige. Her e det lægehistorierne der får at føle, og det er ikke mindre sort humor. Et par af novellerne med titlen "Rettelser" giver eksempler på forfattere der beklager sig over anmeldelser. Det er så tæt på virkeligheden, at man synes, at man har læst noget lignende i avisen, men så får de alligevel lige en tand ekstra, så farcen dukker op.
Men der er meget andet godt f.eks. "At blive blå af kærlighed". Der er pludselig opstået et fænomen: man bliver blå, når man har haft sex. Det kommer der nogle sjove ting ud af, der samtidig afslører lidt af vores sexmoral, eller hvad med litteraturkritikeren, der vil slå en forfatter ihjel hver dag i en måned. Der er også en meget grusom historie, hvor der indgår en meget grim kvinde, en ung mand og sommerfugle. Det bliver helt kafkask! Hvis man er til den slags sorte humor, er dette bogen!
Jeg må indrømme, at jeg har været helt grebet af disse drabelige fortællinger, så jeg kan kun anbefale straks at anskaffe sig dem. Der er mange flere godter, end jeg har nævnt her. Quirini behersker virkelig novellegenren, intet er overflødigt, kompositionen er stram og slutningen er ofte overraskende.
Humoren er ikke kun i historierne, men også i det sproglige. Interessant f.eks. at læse en forklaring på udtrykket "prendre son pied" - at tage sin fod, men der er mange andre sproglige finesser, som fint fremstår i oversættelsen. Endelig er bogen forsynet med et flot omslag og også et bogmærke, som man kan tage ud (se billedet tv.). Desværre nåede jeg ikke at bruge det, da jeg opdagede det for sent. Men nu er I blevet underrettet om det!
Tak til Bobo for en anderledes og god bog!
Jens Peder Weibrecht
Hals, november 2017
Noveller, 266 sider
Oversat af Nils Voisin Schultz
Forlaget Bobo - Dan franske Bogcafés Forlag
denfranskebogcafesforlagt@gmail.com
www.denfranskebogcafe.dk