Emmanuelle Richard: For at mærke huden
Bøger > Boganmeldelser
Oversat fra fransk af
Ann-Jette Caron
Roman 252 sider - 249,95 kr.
ISBN: 978-87-93316-15-7
Forlaget Etcetera
Slagtehusgade 32B
1715 København V
+45 27 39 82 10
mail@etcetera-forlag.dk
www.etcetera-forlag.dk
Udkommer 20. oktober 2017
Forlaget Etcetera (&c.) udsender nu Emmanuelle Richards tredje roman "For at mærke huden" efter den udmærkede "Letheden", som vi har anmeldt tidligere. Nu er det ikke længere pubertetsproblemer, men en roman om begær, kødelighed og kærlighedssorger. Men også om at skrive og at skrive sig ud af en sorg.
Emma har lige forladt sin kæreste, som hun har boet sammen med i 6 år. Hun er ved at få en roman udgivet, men mangler nu et sted at bo. Hendes økonomiske situation er ikke for god, så det skal være en simpel lejlighed. Hun har kontaktet en ejendomsmægler, E., som finder noget til hende. Hun synes, at han er ret ubehagelig og regner ikke med at skulle se mere til ham, da hun har fået en lejlighed. Men ensomheden bliver på et tidspunkt for voldsom, så der ringer hun til ham.
Emma der har et behov for at lægge alle facader og klicheer bort og gøre og sige tingene som hun vil, har et kropsligt begær, som hun skal have opfyldt. Hendes afsluttede forhold har givet hende frihed, men også ensomhed. Hun prøver flere emner på en datingside, men hun føler ikke, at hun kan genopleve sin krop uden alle de skuespil og fortærskede regler, som et forhold bygges op omkring. "Jeg er imod begærets strategier", siger hun, og videre fortæller hun om sit begær: "Mit begær er stort og råt, så stort og så råt, at det gør mig bange....jeg ved, at man ikke tilgiver kvinder at føle begær, ikke at skjule de, at begive sig i byen for at finde tilfredsstillelse." Her får vi også demonstreret kvindens krav på frigørelse og ligestilling.
Man mærker i starten, at fortælleren har lidt svært ved at komme igang med den egentlige historie, nemlig hendes forhold til E. Hun genstarter flere gange, og først da hun forsøger at skabe en kronologi i sine oplevelser, kommer der gang i fortællingen. Vi får beskrevet deres forhold fra det første negative indtryk af E., over en tiltagende seksuel tiltrækning til det der nærmest kan betegnes som et egentligt forhold. Men bruddet lurer lige fra starten, da E. også lige har afsluttet et forhold, men er det helt forbi, for han også har en lille pige sammen med sin eks..
Vi følger de to, der på samme tid er lige egoistiske og lige på randen af sammenbrud. Emma omtaler ham også somme tider som sin bror. Hun kan blive betaget over stort set alt hos ham, men er også klar over, at den mindste kritik af f.eks. hans umådeholdne drikkeri straks giver konflikter. Samtidig er hun også selv nærtagende og vil bevare sin frihed. Det er virkelig et klassisk spil, der fortælles uden tabuer, men lidt i bagklogskabens synsvinkel, for bruddet kommer til sidst.
Selv om temaet måske ikke er så nyt, så lykkes det for Emmanuelle Richard i denne lidt selvbiografiske skildring af en mand og et forhold at give fortællingen et nyt lag. Hun skildrer præcist det store følelsesregister som Emma er igennem fra ensomhed over begær og lyst til utålmodig venten og angst. Vi får også skildret deres oplevelser af lykke og seksuelle sublimeringer. Emma er bange for faldet d.v.s. situationen hvor alt er uden kontrol, hvor kaos overtager, og hun på en måde mister sig selv. Det er måske det, der er kendetegnende for kærlighed.
Fortælleren giver sig efter bruddet tid til at analysere og forsøger at finde en tråd i historien, men bruddet er så stort at hun må skrive sig ud af det. Jeg synes, at det lykkes for hende, og hun skriver også til sidst, da hun skriver om måske at vende tilbage: "Jeg ved ikke ...om kærligheden får os til at miste byer, samtidig med at vi mister os selv, samtidig med at kærligheden gør os til dem, vi er, piller os fra hinanden, udvikler os, genføder os, afslører os, slår os i stykker, ændrer os og forædler os."
Det er en afgørende del af historien at vi får disse refleksioner, for det uddyber perspektivet for forståelse af det følelsesregister de gennemløber.
Bogen er skrevet i en række korte kapitler for det meste. Sproget veksler med lange til ganske korte sætninger alt efter de situationer der beskrives. Det er smukt oversat til et moderne dansk der modsvarer det moderne franske. En vigtig del af forståelsen ligger også i de mange henvisninger og citater af moderne musik, bogens titel er f.eks. hentet fra en sangtekst af Dominique A.
Callas, 19/10 2017
Jens Pedeer Weibrecht