Sara Linderoth Bouchet: Hjem
Bøger > Boganmeldelser
Vi har valgt at skrive en anmeldelse af denne roman, ikke fordi den er oversat fra fransk, men fordi forfatteren Sara Linderoth Bouchet er fransk-dansk, temaet er flygtninge og det er en debutroman af høj klasse!
Det var Dansk Flygtningenævn, Dansk Forfatterforening og forlaget Tiderne Skifter, der i 2015 udskrev en konkurrence om den bedste roman med temaet flygtninge, og det blev Sara Linderoth Bouchet, der blev vinder.
Romanen handler om en families flugt fra Syrien, deres ankomst til Danmark og deres liv i et forholdsvis lukket ghetto-miljø kaldet Solhaven. Bogens hovedperson er Aron. Da han forlod Syrien var han kun en dreng, og hans familie bestod af Arons mor og far, lillesøsteren Selda og lillebroren Eli. Historien fortælles af Aron som voksen og består især af en skildring af dagligdagen i Solhaven med flashbacks til livet i Damaskus, flugten og ankomsten til Danmark samt Arons møde med pigen Bea.
Den dramatiske flugt med båden, der kæntrer undervejs og kræver mange ofre, ligger hele tiden som et grundtema med havet som det gennemgående. De har nemlig ikke langt til vandet hvorfra de bor, og moderen går ofte derned og det samme gør Aron. Aron drømmer ofte om undervandsbåde og hvaler (flot skildret på bogens omslag), der ligger under den kæntrede båd, og endda om, at bølgerne når op til Solhaven. Men havet er også muligheden for at vende tilbage, at rejse, det er en blanding af rædsel og nye muligheder, liv og død.
Livet i Damaskus før krigen og flugten skildres ligeledes i små klip, og den harmoni og lykke og samvær med kammeraterne, som Aron kan huske, står i kraftig kontrast til de skildringer af krigen, som de følger dagen lang på TV. Det går mere og mere op for familien, at det ikke er muligt at vende tilbage, men hvordan kan de skabe et hjem her? Både faderen og moderen forsøger, men det er mod hårde odds : mangel på penge, et bykvarter der bliver til en ghetto, en stadig strøm af ubehagelige nyheder om familie og venner, en familie der går i opløsning, vold, stoffer, selvmord og billeder fra flugten og det kæntrede skib som forfølger dem.
Vi får nogle fine, realistiske skildringer af de enkelte personer og kommer tæt på at kunne føle, hvordan det er at være flygtning både som voksen og som barn uden at det bliver hverken for medfølende eller præget af afstandstagen. Det virker som en nøjagtig affotografering tilsat Arons overvejelser og tanker til at give det et menneskeligt perspektiv.
Samme Aron møder også en pige, Bea(trice), der er meget speciel, men som han knytter sig meget til. Hendes historie spiller også en stor rolle i bogen, hvor hendes skæbne også er fyldt med brud og opgør, men også en sårbarhed som hun deler med Aron. De søger begge efter et hjem, som også er bogens titel. Hjem kan være mange ting. Som Aron siger det: Hjem kan også være et menneske , og det måske dybest set bogens budskab.
Sara Linderoth Bouchet skriver godt og fanger hurtigt sin læser. Spændende opbygning med flere tidsplaner i fortællingen, og en stor fordybelse i kulturforskellene. Ideen med at indflette Arons ordlister om f.eks. Liste over mad, vi aldrig spiste i vores familie, Liste over lyde, jeg holdt af samt mange flere er genial. Giver virkelig stof til eftertanke. Andre indslag er moderens små sætninger som hun skriver til børnene som f.eks. "Jeg var fremmed, og I tog imod mig...Alt, hvad I har gjort imod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig." Aron husker det hele.
En rig, aktuel og berigende bog, som bør læses!
Jens Peder Weibrecht
Hals, 1. december 2016