Gaël Faye: Lille land

Bøger > Boganmeldelser

Udkommer 25. august 2017

Oversat af Rigmor Eibe

196 sider

Vejl. udsalgspris: 208 kr

Forlaget Arvids

http://www.forlagetarvids.dk/

Gaël Faye debuterer med denne fremragende roman, der bygger på selvoplevede hændelser i Burundi/Rwanda før og under den store borgerkrig, der startede i 1993 og førte til enorme udryddelser og folkemord, især i Rwanda men også i Burundi, Burundi der er et "Lille Land" som bogens titel også angiver. De politiske problemer er langt fra løst i vore dage, men det er ikke det, som Faye vil fortælle om.

Bogens hovedperson og fortæller er drengen Gabriel, kaldet Gaby. I 1992 er han 10 år og starter sin beretning om en lykkelig barndom, der er ved at få et knæk, da forholdet mellem forældrene ikke længere er så godt. De bor i hovedstaden i Burundi, faderen er fransk, moderen fra Rwanda, men flygtet til Burundi. Gaby har også en lillesøster Ana. Da de lever i et kvarter med diplomater og andre der ikke er født i Burundi, virker deres verden sikker og ubekymret. Gaby er med i en lille bande af drenge, og de laver diverse drengestreger og hygger sig sammen. Der er gjort meget ud af beskrivelserne af det smukke og indbydende land, hvor også tjenestefolkene trives. Der er et væld af blomster, mangotræer, fredelige floder og en lokal musik der griber alle. Det er nærmest paradisisk.

Men det begynder efterhånden at være slut med idyllen. Der fortælles om vold og udryddelser i Rwanda, den nyvalgte præsident i Burundi myrdes, derefter skydes et fly ned med den næste præsident i Burundi sammen med kollegaen fra Rwanda. Gabys mor tager til Rwanda for at lede efter familiemedlemmer, og Gaby forsøger at danne sig en anden verden gennem læsning af bøger som en nabo låner ham.

Volden, krigen og udslettelsen kommer nærmere og efter en række grusomme episoder vender Gabys mor tilbage og fortæller om de rædsler, hun har oplevet. Hendes familie er blevet dræbt, og hun kan ikke få billedet af fire dræbte børn ud af sit hoved.

Bogens styrke er den mageløse fortælleform som Gaël Faye vælger. Det er den uskyldige, uskyldsrene og gode dreng med et godt og sundt barndomsliv som han forgæves forsøger at bevare. Der er mange forholdsvis korte kapitler med hver sin lille historie, sjove hverdagsting som f.eks. drengenes tyverier af mangofrugter, skildringen af gadens beboere og en tvungen omskæring af tvillingerne, som er Gabys venner.

Faye behersker sproget, og vi får mange morsomme og anderledes beskrivelser, f.eks. denne af en borgmester: ”Så rettede han på bæltet og gik hen mod os som en træt kamæleon, idet han banede sig vej gennem mængden med sin store vom, sine glinsende kinder og den skidengule skjorte med fedtpletter. Hans ansigt var langt og smalt, men hans feminine bagdel sad helt oppe midt på ryggen, og hans mave var spændt og fast som hos en gravid kvinde, lige før hun skal nedkomme. Han bevægede sig som en tykmavet kalabas” (p. 48-49).

Under idyllen og den lykkelige barndom lurer de frygtelige krigstilstande som langsomt nærmer sig. Da virkeligheden bliver for barsk flygter Gaby ind i bøgernes verden, men da rædslerne rammer hans egen familie og vennernes, må han tage stilling. Han har ment, at han hverken var Hutu eller Tutsi, men må forlade barnets paradisverden og blive voksen. ”Krigen påtager sig altid at forsyne os med en fjende, også uden at være bedt om det. Jeg, som allerhelst ville være forblevet neutral, formåede det ikke. Jeg var født ind i denne konflikt. Den var inde i mig. Den ejede mig.” (p.117)

Det er en stærk bog, der gennem barnets lidt uklare forestillinger og naive spørgsmål til hvad der foregår, afslører meget af, hvad der var årsag til de etniske krige og folkemord. Har man først været i det, vil det præge én altid. Som der står et sted i bogen: « Folkemord er som et olieudslip på havet, hvor de, der ikke drukner, bliver indsmurt i olie for resten af deres levetid” (p. 164)

Læs den!

Jens Peder Weibrecht

Hals, 24/8 2017