François Zimeray: J'ai vu partout le même visage
Publié par Jens Peder Weibrecht dans Franske bøger · Mardi 07 Jun 2016
Bogen har undertitlen "Un ambassadeur face à la barbarie du monde" , og efter at have læst bogen kan man nok sige, at den nuværende franske ambassadør i Frankrig har oplevet lidt af hvert. At han så ovenikøbet skulle opleve en attentatmand i Danmark, der jo ellers (førhen) har været et fredeligt land, er næsten for meget.
Ambassadøren er et venligt og lyttende menneske, som jeg selv har mødt med to af les Gars de Villiers, men jeg måtte give dem ret i, at han har en afstand og akademisk tone, der ikke kan fange de unge fra forstæderne.
I denne bog fortæller han især om sine år som "ambassadeur en charge des droits de l'homme", hvor han repræsenterer Frankrig overalt på kloden. Han er oprindelig uddannet sig til advokat, har været borgmester, men nu er han ofte i de værste og farligste brændpunkter. Det er gruopvækkende beretninger om vold, tortur, fornedrelse, henrettelser etc., om alle der beder ham om hjælp, og hvordan han ofte må opgive.
Der er dog ikke tvivl om, at det franske diplomati også har sine store øjeblikke.
Bogen er bygget op af små ofte korte kapitler, hvor vi bliver ført rundt på kloden og hører om de problemer, der ofte medfører en krænkelse af menneskerettighederne. Det er skrevet i en meget objektiv stil, og kun sjældent får følelserne det udbrud, som gemmer sig bag masken.
Ambassadøren er især opmærksom på kvindernes situation omkring i verden, og det er prisværdigt, hvad han har gjort.
Tribune du Monde
Plon, 2016
Il n'y a toujours pas de critique.